Vil du være med i ledelsen af en mentorordning for tidligere indsatte?

Aktivitetslederne skal rekruttere og understøtte de frivillige mentorer, tage første samtale med indsatte deltagere i fængsler og arrester, indgå samarbejder med projektets partnere samt organisere og understøtte møderne i mentorgruppen, herunder arbejde sammen med sekretariatet.

Som aktivitetsleder skal du være god til at omgås mennesker, have mod på at lede andre frivillige og lyst til selv at være frivillig i en netværksgruppe. Du kommer til at indgå i et team af aktivitetsledere, så det er vigtigt, at du er en holdspiller og trives i et team.

Der er stor fleksibilitet og frihed i planlægning og opgaveudførelse, da du kan lave meget hjemmefra. Timeantallet kan variere fra uge til uge, men du skal regne med ca. 5-10 timer ugentligt.

Der er rejseaktivitet til Fyn og Jylland, når du skal besøge indsatte. Derfor er det en fordel (men ikke et krav) hvis du har kørekort og bil til rådighed. Alle rejseomkostninger er dækket af Røde Kors.

Vi klæder dig på med kurser og sparring, og du bliver en del af Røde Kors´ landsdækkende fællesskab af frivillige.

Kan du nikke ja til nedenstående?

  • Vil du være med til at lede et mentornetværk?
  • Har du ben i næsen og en god portion livserfaring?
  • Brænder du for at gøre en forskel for tidligere indsatte?
  • Har du ca. 5-10 timer om ugen til teamsamarbejde, til rejser til Fyn og Jylland og til at lede og koordinere frivillige?
  • Trives du med at indgå i et team?
  • Bor du i eller omkring København?

Så send en motiveret ansøgning eller skriv hør mere om stillingen.  CV kan evt. eftersendes

Rekruttering sker løbende gennem afholdelse af personlige samtaler af 2 runder med opstart hurtigst muligt.

Mentorordningen er bl.a. støttet af TrygFonden.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Source: Vil du være med i ledelsen af en mentorordning for tidligere indsatte? – frivilligjob.dk