Udenfor: En stor del af de unge hjemløse udgøres af minoriteter og socialt ekskluderede

Unge med indvandrerbaggrund, psykisk sygdom, misbrug, omsorgssvigt og kort eller ingen uddannelse tæller en stor del af det stigende antal af unge hjemløse. Det gælder både herhjemme, i Danmark, og i resten af Europa, erfarer projekt UDENFOR i forbindelse med arbejdet med unge hjemløse.

Oftest er de UDENFOR, inden de, i ordets faktiske forstand, havner UDENFOR – på gaden – i liv som hjemløse. Det stigende antal af unge hjemløse, der i forbindelse med SFIs seneste nationale hjemløsetælling talte 1755 unge mellem 18 og 29 år, udgøres nemlig ofte af minoriteter, første- eller andengenerationsindvandrere, eller unge, der grundet psykisk sygdom, misbrug, omsorgssvigt eller kort eller ingen uddannelse føler sig udenfor fællesskabet.

I SFIs tælling fremgår det blandt andet, at 22 procent af de hjemløse 18-24 årige har første- eller andengenerationsindvandrerbaggrund, ligesom 51 procent lider af psykisk sygdom og 58 procent er misbrugende. De unge, vi, i projekt UDENFOR, møder på gaden i vores daglige gadeplansarbejder (læs mere om det her), er således ‘udenfor’ i mere end én forstand. En tendens, der i øvrigt også gør sig gældende i resten af Europa, har projekt UDENFOR netop erfaret i forbindelse med deltagelse på et internationalt seminar vedrørende unge hjemløse (læs mere om det her).

Her kom det blandt andet også frem, at særligt LGBTQ-unge (lesbian, gay,bisexual,transgender, queer) i flere Europæiske lande, samt USA og Canada, udgør en betydelig del af hjemløsestatistikken. Dette er dog ikke en dokumenteret tendens i Danmark og heller ikke en problematik, vi umiddelbart er stødt på i vores gadeplansarbejde.

Læs også projekt UDENFORs kronik, Vi skylder de unge hjemløse en hjælpende hånd, som blev bragt i Kristeligt Dagblad d. 29. janua

Om projekt  UDENFOR her