Studenterhjælp til KVINFOs Mentornetværk 2.0 | Kvinfo.dk

KVINFOs Mentornetværk har siden 2002 støttet nytilkomne kvinder og mænd (siden 2014), med at skabe forbindelser til frivillige mentorer, der allerede er etablerede i det danske samfund. I slutningen af 2015 gik vi i gang med vores hidtil største modernisering af programmet – til 2.0.

Det betyder at vi nu understøtter Mentornetværket med forskellige digitale platforme og at vi tilbyder en metode der er funderet iDesign Thinking og personlig udvikling.

Derfor har vi brug for en studerende, der kan hjælpe os med at udbygge og forbedre vores nye metoder.

Din profil:

  • Du skal have afsluttet din bachelor og have mere end ½ år tilbage af din kandidat.
  • Du skal være god til at kommunikere, både skriftligt og mundtligt og har de interkulturelle evner, det kræver at facilitere et mentornetværk for mennesker med anden etnisk baggrund end dansk.
  • Du skal have erfaring med at lave præsentationer og at snakke til større forsamlinger.
  • Det er vigtigt at du har erfaring med at arbejde på forskellige digitale platforme og tør kaste dig ud i tekniske udfordringer.
  • Du har også et godt kendskab til sociale medier, og forstår at bruge dem. Et af målene for vores kommunikation er at få budskabet om programmets nye format bredt ud, så vi løbende kan skabe nye partnerskaber og rekruttere nye mentorer og mentees.

Vi tilbyder:

  • Et alsidigt studiejob, hvor du får et stort ansvar og mange udfordringer. Sammen med mentor-teamet, som består af 3 koordinatorer, skal du være med til at løfte Mentornetværket digitalt.
  • Du bliver en del af en organisation som er under udvikling, og får indsigt i det generelle arbejde KVINFO laver, samt kendskab til vores store netværk af samarbejdspartnere.
  • Du får mulighed at tilrettelægge din arbejdstid i samarbejde med mentor-teamet

Om KVINFO:

KVINFO er Danmarks videns- og udviklingscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed. Vi er omdrejningspunkt for den moderne ligestillingsdebat, og lægger hus til mange spændende arrangementer og debatter året rundt. Udover vores Mentornetværk, driver vi et bibliotek og videnscenter. Inernationalt arbejder vi med ligestilling og kvinders deltagelse i Mellemøsten og Nordafrika. Vi og producerer artikler og kommunikerer omkring relevante emner, samt det arbejde vi laver.

Det praktiske:

Ansættelse pr 15. august 2016 eller hurtigst muligt derefter. Arbejdstiden vil gennemsnitligt være 20 timer om ugen. Aflønning sker på timebasis, løn- og ansættelsesvilkår følger relevant overenskomst. Stillingen er tidsbegrænset til et år, men med mulighed for forlængelse.

Send din ansøgning mærket ”Studentermedhjælp” til: christian.larsen@kvinfo.dk.

Ansøgningen skal være os i hænde senest mandag den 19. juni 2016.

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at ringe på 50763363 eller skrive på christian.larsen@kvinfo.dk.

KVINFO opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

tudenterhjælp til KVINFOs Mentornetværk 2.0 | Kvinfo.dk