Næstehjælperne: Et fællesskab uden for fællesskabet | Information

Der er opstået en kløft mellem de arbejdsløse og de erhvervsaktive. Arbejdet er blevet den eneste adgang til samfundets fællesskab, og straf og stigma rammer den, der ikke arbejder. – Men mellem de ikke-arbejdende er der nu opstået et nyt netværk, Næstehjælperne, der protesterer mod reformer og støtter dem, der har brug for det. Vi møder den sociale modstandsbevægelse.

»Jeg er ikke til det der mindfulness. Men strik er også en form for meditation. Samtidig med at vi støtter hinanden og giver hinanden gode råd om, hvordan man skal klare sig, når man er på røven,« siger Anne Jørgensen med blikket koncentreret rettet mod strikkeopskriften foran sig.

Strikkeklubben er stablet på benene via Facebookgruppen Næstehjælperne, et netværk der både protesterer mod reformerne og hjælper dem, der bliver ramt af dem. Gennem netværket har jeg de seneste måneder mødt en række mennesker, som på hver deres måde er på røven ­– fysisk, psykisk og økonomisk.

De har alle historier om følelsen af at hænge fast i systemet. Om stribevis af jobansøgninger, afslag, nyttesløse kurser, ydmygende møder med sagsbehandlere, der forholder sig til alt fra deres kropsvægt, til hvilke fornødenheder de burde kunne undvære. De fortæller også om en hverdag, hvor de forsøger at få pengene til at strække til busbilletter, kattemad og skoleture.

Men især én ting går igen: Følelsen af at være udenfor. Være uønsket. Stemplet som doven, uduelig og i bedste fald ubrugelig. Om at skamme sig.

Fakta: Sådan funger kontanthjælpsloftet i praksis

Kontanthjælpsloftet er den seneste ændring af overførselsindkomst. Den sætter en grænse for det maksimale beløb, en kontanthjælpsmodtager kan få, på tværs af de forskellige ydelser staten udbetaler.

Den hidtidige ordning gav en enlig mor med to børn en støtte på 18.535 kroner. Heraf 14.575 i kontanthjælp, 445 i særlig støtte og 3515 i boligstøtte.
Kontanthjælpsloftet skærer i det beløb.

Fra 1. oktober 2016
 kan samme mor maksimalt få udbetalt 15.544 kroner i støtte. Derfor skæres hendes boligstøtte med 979 kroner per måned, og hendes særlige støtte forsvinder fra regnskabet.

Den enlige mor har altså 2981 kroner mindre om måneden med den nye ordning.
Politisk lyder argumentet, at det »skal betale sig at arbejde«.

Jobreform, sygedagpengereform, førtidspensionsreform, kontanthjælpsreform og dagpengereform. Skruen strammes i disse år over for alle, der, som Lars Løkke Rasmussen sagde i sin åbningstale i Folketinget sidste tirsdag, »bliver hjemme« frem for at »knokle«.
Reformerne skal på papiret motivere de arbejdsløse til at bevæge sig ind på arbejdsmarkedet. Og hvis det ikke lykkes, rammes de på økonomien. For 14 dage siden trådte det nye kontanthjælpsloft i kraft. Det rammer omkring 33.000 mennesker, men forventes ifølge regeringens egne beregninger blot at få 650 mennesker i arbejde.

Fra præsten til socialrådgiveren

Kontanthjælpsloftet er det seneste i rækken af indgreb, der får forskellene mellem danskere på arbejdsmarkedet og dem udenfor til at vokse, siger Ove Kaj Pedersen, professor ved Copenhagen Business School og forfatter til blandt andet bøgerneKonkurrencestaten og Markedsstaten.

»Der er ingen tvivl om, at tilknytningen til arbejdsmarkedet er blevet udgangspunkt for at definere en kløft. Ikke kun lovgivningsmæssigt, men også i den måde, vi taler til og om hinanden på, er der i stigende grad en sondring, hvor de, der arbejder, har en anden position i samfundet end dem, der ikke gør,« siger han.

Fakta: Den ’sociale modstandsbevægelse’

I kølvandet på de mange reformer af overførselsindkomster, opstod en række grupper, der skal hjælpe dem, som bliver ramt. Grupperne er blevet kaldt en social modstandsbevægelse.

’Næstehjælperne’ opstod ved hjælp af Facebook, og har eksisteret siden juli 2016.
Organisationens gruppe på Facebook, hvor en del af deres arbejde organiseres, er i dag vokset til flere end 7500 medlemmer. I sommers havde gruppen 3000 medlemmer.
Næstehjælperne har samtidig fået ti lokale grupper, som hver tæller flere hundrede medlemmer.

Flere lignende grupper er vokset frem i løbet af 2016, især hjulpet af de sociale medier. Et eksempel er gruppen Gratis hjælp til familier og enlige med flere end 600 medlemmer. Den største er Ting bortgives til udsatte mennesker. Den har flere end 19.000 medlemmer. 

Kilder: Ritzau & Facebook

At arbejdsevne og samfundsværdi er knyttet tæt sammen er sådan set ikke nyt, påpeger han. Arbejdsmarkedstilknytningen har en meget lang historie i Danmark. Den ’lutherske arbejdsmoral’, hvor alle forventes at bidrage aktivt til samfundet, er en af kerneværdierne i vores protestantiske samfund med rødder helt tilbage i 1500-tallet. Og der har altid været en gruppe, der stod udenfor, som fællesskabet skulle sørge for.

»Sondringen går mellem, hvem der kan, og hvem der under ingen omstændigheder kan arbejde. Og ’under ingen omstændigheder’ er stærkt politisk, og det har det været de seneste 500 år. Børn, ældre, syge og handikappede skal ikke arbejde. Men hvordan man definerer gruppen, kommer an på diagnosen, handikappets grad og så fremdeles. Og hvor det for et par hundrede år siden var pålagt sognepræsten at vurdere, varetages den opgave nu af de sociale myndigheder,« siger Ove Kaj Pedersen.

’Jeg troede, folk fik hjælp’

I en lejlighed i Vanløse ringer det på døren hos Carsten Larsen en helt almindelig formiddag. Han er medstifter af Næstehjælperne, som siden begyndelsen af juli måned har fået over 7.500 medlemmer via Facebook og har spredt sig til i alt ni underafdelinger landet over.

Op ad trappen til lejligheden kommer en lyshåret kvinde i jeans slæbende på to bæreposer med madvarer. En enlig mor på kontanthjælp har skrevet anonymt ud i netværket, at hun mangler de mest basale ting til sig selv og sin søn.

Anna Udar har set opråbet på Facebook og kommer kørende fra Gentofte med blandt andet lasagnemix, en Dan Cake-roulade, solgryn, en flaske vin, kaffe og kokosmælk på dåse.

Stifter af netværket Næstehjælperne Carsten Larsen, taler med Anna Udar fra Gentofte, der netop har leveret en pose hverdagsfornødenheder, som skal gives videre til en reformramt. 
Foto: Sigrid Nygaard

»Jeg gik hylderne i Netto igennem og har købt både lidt til hverdag og luksus. Ting, jeg også ville købe til mig selv. Vinen tog jeg derhjemme, for min mand får så mange flasker gennem sit arbejde,« siger hun. »Jeg håber, det kan bruges,« tilføjer hun.

Carsten Larsen nikker. »Hun bliver meget glad, kan jeg godt fortælle dig. Hun skammer sig bare for meget til selv at møde op og tage imod.«

Anna Udar er 43 år, pædagog, mor til tre børn og fuldtids hjemmegående, fordi hendes mand er selvstændig og arbejder meget.

»Jeg læste om gruppen på Facebook og meldte mig, fordi jeg tænkte, at vi har nok at give af. Jeg kunne også bare overføre penge via mobilepay, men det her er mere personligt. Hvis jeg kan hjælpe en enlig mor på kontanthjælp ved at handle ind og køre frem og tilbage en halv time, så er det jo godt,« siger Anna Udar.

Anna Udar har med sine egne ord et ’hjælpegen’ og køber også altid Hus Forbi.

»Jeg har egentlig altid tænkt, at man altid kunne få hjælp fra det offentlige, men den her mor var jo tydeligvis desperat, ellers beder man jo ikke om hjælp til mad,« siger Anna Udar.

Kort efter tager hun trappen ned igen efter et kram fra Carsten Larsen.

Carsten Larsen er 44 år gammel, uddannet cand.techn.soc, og har gennem de seneste 12 år arbejdet blandt andet i administrationen af sundhedsvæsenet. Tidligere levede han en rolig tilværelse som DJØF’er i middelklassen:

»Jeg har altid fulgt med og haft politiske holdninger, men jeg har mest levet mit eget liv: stået op, gået på arbejde, kommet hjem og lagt mig på sofaen foran fjernsynet,« siger han.

Kilde: Næstehjælperne: Et fællesskab uden for fællesskabet | Information