Mentortilbud til unge kvinder

PIFT er et mentortilbud til unge kvinder i alderen 15-30 år. PIFT søger at støtte de unge kvinder i at realisere egne ønsker og muligheder i forhold til at opnå et sammenhængende socialt liv med uddannelse, arbejde og foreningsdeltagelse.

Klik foto og se videoer om programmet

De unge kvinder får tilbudt et mentorforløb af en varighed på 6-12 måneder. De mødes med en frivillige mentor ca. 4 timer om måneden i deres lokalområde. Mentorforløbet handler om det, den unge kvinde giver udtryk for at have behov for støtte og hjælp til og kan handle både om sociale og faglige aspekter i den unges liv

En frivillig mentor kan være med til at bidrage med nye perspektiver på de unge kvinders liv og give støtte til udfordringer, som kan være svære at håndtere alene. De frivillige mentorer kan således være en medvirkende årsag til, at de unge kvinder får fornyet håb og tro på fremtiden og kan være med til at bane vejen for en ny start. Hør mere om betydningen af frivillighed ved at se videoen nedenfor.

PIFT er forankret i en række kommuner som en del af beskæftigelsesindsatsen i jobcenterets ungeafdeling. Vi søger fortsat at indgå i nye samarbejder med nye kommuner, så vi kan nå ud til endnu flere unge kvinder, som har behov for en frivillig mentor.

Du kan finde mere om at indgå et samarbejde med PIFT HER.

Source: Mentortilbud til unge kvinder