Mødrehjælpen i København søger frivillige mentorer

Mødrehjælpen i København søger frivillige mentorer Mentor for unge enlige mødre – hvor du gør en forskel Har du lyst til at involvere dig i meningsfuldt frivilligt arbejde, hvor du gør en forskel? Har du minimum 2-4 timer om ugen? Har du livserfaring og ressourcer til at være sparringspartner/mentor for en ung mor ? Du må gerne have kendskab til / eller selv bo i Valby, Sydhavnen eller Vesterbro. Vore brugere er gravide og enlige mødre, der efterspørger en person i deres liv som ser og hører dem. De efterspørger en der vil hygge og snakke om hverdagens glæder og sorger. Derudover efterspørger de også en der kan give råd og tips om børneopdragelse, en at foretage aktiviteter med eller en der kan hjælpe med støtte til lektier og uddannelse eller ansøgninger til arbejde m.m. Brugerne har forskellige behov, som mentor skal tage udgangspunkt i. Du vil som mentor indgå i et korps med andre mentorer, hvor der vil blive mulighed for at udveksle erfaringer og få sparring. Har du tid og lyst til at hjælpe en af vore brugere på vej, så kontakt os via formularen ‘Kontakt forening’.

 

Kilde: Frivilligjob.dk: Mødrehjælpen i København søger frivillige mentorer