Frivillige mentorer hiver sårbare unge i land

Pol  Den 67-årige Maja Bertelsen  har været med i mentorprogrammet i Lyngby-Taarbæk Kommune siden begyndelsen i 2012. Efter mange år som leder inden for annoncesalg og reklame på blandt andet Politikens Lokalaviser og som underviser på handelsskolen Niels Brock valgte hun at bruge en del af sin tid som pensionist til at give sin livserfaring videre. Hun har også en voksenpædagogisk uddannelse at trække på.  

»Livet har heller ikke altid været nemt for mig. I en periode var jeg enlig mor, og jeg tror på, at jo flere udfordringer man har mødt i livet, jo bedre en mentor bliver man«, siger hun.

Som alle andre i mentorordningen var hun gennem et undervisningsforløb, da hun meldte sig. Men ellers trækker Maja Bertelsen på sine livserfaringer. Første møde med Gitte foregik gennem tårer.

Den unge kvinde foran hende følte, at hun var endt i en blindgyde.

»Vi mødtes, snakkede og småtudede. Og så skulle vi give besked dagen efter inden klokken 12, om vi ville fortsætte. Vi havde begge ret til at sige, at det ikke var noget for os. Men det var der ikke tale om«, fortæller Maja Bertelsen.

Siden er de mødtes en gang om ugen på biblioteket i Lyngby. Egentlig er der kun afsat én time, men ofte sidder de dobbelt så længe og får vendt livet.

Læs artiklen i Politiken her