Frederikshavn Kommune søger mentor til Ungeenheden 

Frederikshavn Kommune søger en Mentor med erfaring som coach til Step by Step – Ungeenheden – og der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse hurtigst muligt. Jobbet består primært i at yde støtte via samtale med den enkelte borger i dennes hverdag herunder at skabe struktur og udvikling for borgeren samt at udvikle og afklare borgernes kompetencer og evtueller udfordringer i retning af uddannelse og/eller job. 

I Ungeenheden tilbydes den unge én indgang, og mange udgange; dygtige og engagerede medarbejdere guider og støtter den unge i forhold til at finde netop den professionelle støtte eller rådgivning, han eller hun har brug for.

I samarbejde med den unge, resten af organisation, erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne og andre samarbejdspartnere støtter og udfordrer Ungeenheden den unge i at gennemføre uddannelse med henblik på varig beskæftigelse. Kommunens tilbud og rådgivning tager afsæt i den enkelte unge og de lokale tilbud og muligheder der er tilstede.

Ansøgningsfrist: 23. december 2016 – se mere om stillingen ved at klikke her.

Kilde: Frederikshavn Kommune søger mentor til Ungeenheden : SaebyAvis.dk – lokale nyheder fra Sæby