Brugere af Exitcirklen: Den har ændret vores liv 

Siden Exitcirklen blev stiftet, har cirka 120 været igennem et individuelt eller et mentorforløb. Khaterah Parwani er i dag ansvarlig for 16 mentees og fem mentorer. Satspuljemidlerne skal både bruges til at rekruttere og uddanne flere mentorer samt udbrede viden om social kontrol gennem eksempelvis kurser, foredrag, workshops og netværkscafeer.

Dagbladet Information:

Man skal tage skoene af som det første, når man træder ind i Exitcirklens lokaler, der ligger på en hemmelig adresse i København. Det skyldes et hensyn til det lyse væg til væg-gulvtæppe, men det får også stedet til at minde mere om et privat hjem end et sted for ofre for social kontrol og psykisk vold, at alle går rundt i strømpesokker.

Exitcirklen, som er en nonprofitorganisation, der blev etableret i efteråret 2014, er Danmarks første samtalegrupper for unge og voksne kvinder, der bliver udsat for psykisk vold eller social kontrol. Sherin Khankan, som er stifter og administrerende direktør, og Khaterah Parwani, der er talskvinde, har de seneste uger befundet sig midt i medieorkanens øje.

Det skyldes Naser Khader (K), Martin Henriksen (DF) og Marcus Knuths (V) protester over, at Exitcirklen er indstillet til at modtaget 680.000 kroner fra satspuljemidlerne. De tre borgerlige politikere har sendt en mail til satspuljeordførerne, hvor de advarer mod Sherin Khankan og Khaterah Parwani, som de kalder »kontroversielle muslimske debattører«. Information er i besiddelse af mailen. Dansk Folkeparti har desuden kaldt integrationsminister Inger Støjberg (V) i samråd om sagen.

Khaterah Parwani har flere gange inviteret Naser Khader, Martin Henriksen og Marcus Knuth på besøg hos Exitcirklen, da deres synspunkter ifølge hende vidner om »åbenlyse mangler« i deres viden om organisationen. Det har politikerne ikke vist interesse for, men Information har takket ja til invitationen.

500 piger og kvinder

Exitcirklen deler adresse med to andre ngo’er. Et lille lokale, som næsten udfyldes af et kvadratisk skrivebord fyldt med computere, notesblokke og thai takeaway, udgør et fælles kontor for Khaterah Parwani, Sherin Khankhan og Exitcirklens tre deltidsansatte. Derudover er 30 frivillige tilknyttet.

I et andet større rum afholdes én af Exitcirklens i alt fire samtalegrupper på landsplan, hvor ti piger og kvinder mødes ugentligt i ti ugers forløb. Langt de fleste er ifølge Sherin Khankan etniske danskere. Her er lagt store persiske tæpper oven på gulvtæppet, men ellers er rummet tomt bortset fra en gruppe stablede stole, som stilles i rundkreds, når der er samtaler.

Exitcirklens samtalegrupper giver en vej ud af den ensomhed, som er konsekvensen af psykisk vold og social kontrol, og er baseret på kognitive og narrative metoder, fortæller Sherin Khankan. Ud over at have en kandidatgrad i religionssociologi fra Københavns Universitet er hun ved at uddanne sig til kognitiv psykoterapeut på fjerde år.

»Ved hvert andet møde deler deltagerne deres livshistorier i en helt uredigeret version. Ved de andre møder introducerer jeg, en psykolog eller psykoterapeut forskellige kognitive redskaber. Eksempelvis ved at gøre pigerne og kvinderne opmærksom på, hvordan deres tanker, følelser, krop og handlinger påvirker hinanden. Samt muligheden for at udfordre de vedligeholdende voldsmønstre, styrke deres selvværd og selvomsorg og lære dem at sige fra,« siger Sherin Khankan.

I Exitcirklen bearbejder ofre for social kontrol deres oplevelser gennem samtale med de ansatte og andre ofre. De giver blandt andet sten til hinanden, hvorigennem de forsøger at styrke hinanden ved at skrive egenskaber på stenene, som de ønsker at give videre til de andre.

Sille Veilmark

Hun stiftede initiativet efter selv at have været udsat for religiøs social kontrol og oplevet et behov for at tale med andre i samme situation.

Ifølge Exitcirklens egne tal har omkring 500 piger og kvinder de seneste tre år været igennem samtalegrupperne. Nogle afslutter efter ti uger, andre fortsætter i et nyt forløb igen og igen. 70 procent af de deltagende har forladt et psykisk voldeligt forhold, viser Exitcirklens statusrapport fra 2017.

En af dem er 29-årige Sasha, hvis rigtige navn er hemmeligholdt af hensyn til hendes sikkerhed, men redaktionen bekendt. Sasha var fanget i et psykisk og fysisk voldeligt kæresteforhold i otte år, som hun til sidst stak af fra. Hun følte sig ensom og alene med sin oplevelse og ledte efter ligesindede, som havde stået i en lignende situation. Det fandt hun i Exitcirklen.

»Da jeg startede i samtalegruppe, kunne jeg ikke tage bussen eller gå ned at handle alene. Jeg led af ekstrem angst og PTSD. Bare at skulle præsentere mit navn fik mig til at græde. Men da jeg hørte de andres historier, blev det et bevis på, at jeg ikke står alene i problemet. Jeg har stille og roligt lært at tilgive mig selv og min ekskæreste. Det går ikke at bære rundt på så meget had, og man bliver træt af at være offer på et tidspunkt.«

Sasha har gået i samtalegrupperne i mere end et år og er for nyligt selv blevet frivillig som erfaringsperson i Exitcirklen. Hun lever stadig med navne- og adressebeskyttelse.

Midler til mentorprogram

Exitcirklen har tidligere modtaget støtte fra Lauritzen Fonden til at dække Sherin Khankans løn et år og mindre beløb i paragraf 18-midler, som går til støtte af frivilligt socialt arbejde. Khaterah Parwani har arbejdet frivilligt og er først lige begyndt at modtage løn.

Derudover har Københavns Kommune i juni i år givet 200.000 kroner til generel støtte til Exitcirklens eksisterende initiativer under forudsætning af, at Exitcirklen når specifikke mål inden nytår. Det er næsten allerede lykkedes, fortæller Sherin Khankan.

Det omstridte beløb fra satspuljen til indsats på det æresrelaterede område skal bruges til at udvikle ’Exit Mentor’-programmet, som Khaterah Parwani leder, og som henvender sig til unge med flerkulturel baggrund, der har æreskonflikter inde på livet.

Siden Exitcirklen blev stiftet, har cirka 120 været igennem et individuelt eller et mentorforløb. Khaterah Parwani er i dag ansvarlig for 16 mentees og fem mentorer. Satspuljemidlerne skal både bruges til at rekruttere og uddanne flere mentorer samt udbrede viden om social kontrol gennem eksempelvis kurser, foredrag, workshops og netværkscafeer.

Exit Mentor er ifølge Khaterah Parwarni baseret på en helhedsorienteret tilgang, som blandt andet indebærer en risikovurdering af, om politiet skal inddrages, økonomisk, juridisk og terapeutisk hjælp, en konkret handlingsplan på seks måneder, som løbende revurderes, og mulighed for at deltage i samtalecirklerne.

»Jeg har selv stået der, hvor jeg manglede en støtte, hvor alle færdigheder og ressourcer var samlet. Jeg manglede en fortrolig person, et sted, hvor jeg kunne spejle mig. Her er solidariteten. Det er min måde at give tilbage på. I dag er jeg den første, de ringer til, når de får en god karakter, kysset med en sød fyr eller når de skal have hjælp med studie, bolig eller andet,« siger Khaterah Parwani. Hun har en bachelor i jura, sidder i Københavns Kommunes ekspertgruppe til forebyggelse af social kontrol og har været med til at udarbejde den nye handleplan på området.

Sherin Khankan er stifter og administrerende direktør, mens Khaterah Parwani er talskvinde for exitcirklen.

Sille Veilmark

Syv af Khaterah Parwanis mentees er i dag mødt op på Exitcirklens adresse. De er trætte af, hvordan medierne de seneste uger har bragt historier hen over hovedet på dem, selv om det er dem, der har erfaringen med, hvad der foregår.

De unge, som er mellem 17 og 24 år, har alle brudt med deres familier som følge af social kontrol og forskellige æresrelaterede konflikter. Flere har politibeskyttelse. De optræder derfor ikke med deres rigtige navne, men disse er redaktionen bekendt.

Ifølge Yousuf, som brød med sine forældre for godt to år siden, var mødet med Khaterah Parwani »første gang jeg ikke følte mig umyndiggjort«. Flere af de andre nikker genkendende.

»Her i Exit Mentor bliver der bliver lagt en konkret plan for, hvordan jeg kan nå mine mål. Støtten er både mental, personlig og praktisk. Jeg er kommet ind på min drømmeuddannelse og har fundet bolig i København med Khaterahs hjælp. Hun har været som den storesøster, man drømmer om,« siger Ali.

Mads og Miriam, som er kærester på tværs af religion og etnicitet, har samme oplevelse. De har været i mentorforløb hos Khaterah Parwani i nogle måneder.

»Der er sket så meget, siden vi mødte Khaterah. Hun opstiller konkrete mål, hjælper med alt fra psykisk velbefindende til husleje, og hun vil mægle, når jeg skal møde Miriams familie. Det har givet os en tro på, at der er lys for enden af tunnelen,« siger Mads.

Miriam supplerer: »Khaterah har samme kulturelle og religiøse baggrund som mig. Det gør det meget nemmere at snakke med hende, og betyder også, at hun kan mægle med min familie.«

Hetz

Mens de syv mentees finder sig til rette i Exitcirklens røde hjørnesofaer, henter Sherin Khankan et træfad med sten, som de deltagende i samtalegrupperne har fundet og påmalet et ord, de gerne vil give videre til de andre i gruppen. ’Klarhed’, ’Åbent Sind’ og ’Tilgivelse’ står der skrevet på alt fra brosten til små flintesten.

»Du skal sgu da ikke blive set sammen med sten, når du bliver kaldt steningstilhænger,« griner en kollega med henvisning til Naser Khader, Martin Henriksen og Marcus Knuths anklager mod Sherin Khankan og Khaterah Parwani.

»Det er piskeslag, de siger, jeg støtter op om,« retter Sherin Khankan. Tonen er ironisk.

Ud over tilslutningen til pisk, påpeger de borgerlige politikere eksempelvis, at Sherin Khankan ikke vil tage afstand til sharialovgivning samt Khaterah Parwanis fortid som medlem af Hizb Ut-Tahrir, manglende merit, når hun udtaler sig som ekspert, og »nedladende holdning til samfundet« i facebookopdateringer.

De to kvinder har afvist alle anklager, men ærgrer sig alligevel over sagen.

»Vores praksis og handlinger burde tale deres eget tydelige sprog i forhold til, hvad vi står for. Men den her personlige hetz er svær at kontrollere, hvis de tre politikere har besluttet sig for at ødelægge vores ry. Jeg overvejer at anlægge en injuriesag,« siger Sherin Khankan.

Khaterah Parwani tilføjer:

»Det er fint, at der er interesse for min fortid, men hvorfor blev jeg ikke krydsforhørt for to år siden, da jeg delte min fortidige identitetskrise? Jeg er ellers blevet brugt i fagbøger, rapporter og endda til politisk rådgivning. De tre ved udmærket, hvor jeg står. Det her handler om et grimt rygtesamfund, som en politiker har stået i spidsen for. Exit Mentor er min hjertesag, som jeg har brugt fuld tid på i tre år. Men det tager ingen tid at ødelægge.«

Martin Henriksen (DF) står dog fast på sin kritik. Det er ifølge ham uholdbart at yde offentlig støtte til Sherin Khankan som imam, og han betvivler hendes værdimæssige standpunkt i en række spørgsmål.

»Hvis Exitcirklen yder en god indsats, kan de jo fortsat gøre det. Men det behøver ikke være for offentlige midler. Det er ingen menneskeret at modtage tilskud fra staten, fordi man driver en forening. Og så længe jeg er usikker på persongruppen bag Exitcirklen, så vil jeg ikke sige god for tilskuddet. Jeg håber fortsat, at vi kan nå at stoppe tilskuddet, omend jeg tvivler på, at det er muligt,« skriver han i en mail til Information.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Naser Khader (K) og Marcus Knuth (V).

Kilde: Brugere af Exitcirklen: Den har ændret vores liv | Information