Bliv frivillig chat-mentor – vil du være med til at sikre sårbare unge en god rejse? 

Gruppechat.dk er online, anonyme gruppeforløb for unge. I øjeblikket søger vi støttende, hjertevarme og forstående mentorer til at varetage gruppeforløbene.

Gruppechat.dk er et rådgivningstilbud, hvor unge kan deltage i et gratis, online og anonymt gruppeforløb; en rejse hvor de unge får større kendskab til sig selv. Det retter sig mod unge i alderen 12-25 år i hele Danmark. Forløbet strækker sig over fire gruppechats, og hver gruppe består af to mentorer og 8-16 unge. Sammen med dig og en anden mentor, vil de unge begive sig ud på en rejse fyldt med fællesskab, støtte og forståelse.

Det betyder at rådgivningsformen kan blive mere relationsorienteret, og mindre flygtig end hvad chat normalt er. Gennem gruppeforløbet vil de unge udfordre negative fortællinger om sig selv, andre og verden.

Som frivillig chatmentor hos Gruppechat.dk får du:

  • Adgang til en udførlig håndbog
  • Erfaring med digital rådgivning
  • Faglig og personlig udfordring
  • Et spændende socialt og fagligt netværk
  • Kurser, vejledning og supervision
  • Mulighed for at samskabe et online rådgivningsværktøj for unge
  • Stor indflydelse på rammerne for det frivillige arbejde, da projektet er et udviklingsprojekt

For at blive frivillig hos Gruppechat.dk skal du:

  • Være fyldt 21 år
  • Være i gang eller færdig med en uddannelse som lærer, pædagog, psykolog, socialrådgiver el. lign.
  • Forpligte dig på mindst to forløb af gangen, dvs. 2×4 sessioner á 3 timer
  • Have lyst til at indgå i et stort frivillignetværk
  • Have lyst til at udvikle dig fagligt gennem kurser, vidensdeling og obligatorisk supervision
  • Have mod på selv at være med til at sætte rammerne for dit arbejde
  • Underskrive tavsheds- og samtykkeerklæring og lade os indhente børneattest
  • Være indstillet på at møde ind hos os i Aarhus
  • DU KAN LÆSE MERE OM PROJEKTET HER.

Kilde : Vil du være med til at sikre sårbare unge en god rejse? – frivilligjob.dk