5 gode råd til frivilliges rådgivning af sårbare grupper

 

 

En række almene organisationer har tilbud, hvor frivillige rådgiver sårbare mennesker, der eksempelvis er selvmordstruede, ensomme eller på anden vis har ondt i livet. Frivillige rådgivere kan ifølge Trine Krab Nyby, som er sekretariatschef i brancheforeningen RådgivningsDanmark, have stor værdi for sårbare grupper. Men det stiller samtidig høje krav til organisationernes rekruttering og oplæring af frivillige.

Her får du RådgivningsDanmarks fem bedste råd til organisationer, der har rådgivningstilbud, hvor frivillige rådgiver sårbare grupper.

Rådene er suppleret af gode råd fra Marianne Rasmussen, som er chef for Børnetelefonen, og her kan du læse mere om, hvad Børnetelefonen selv gør for at sikre en høj faglig kvalitet af deres frivilliges rådgivning af sårbare børn.

Råd 1: Stil krav til både faglige og personlige kompetencer
Hvis man ønsker at rekruttere frivillige til rådgivningstilbud til sårbare grupper, skal man ifølge sekretariatschef i RådgivningsDanmark, Trine Krab Nyby, begynde med grundigt at overveje, hvad frivillighed betyder for ens rådgivning.

“Det skal ikke bare være, fordi det er nemt og billigt at have frivillige, for det er det bestemt ikke. Det skal være, fordi frivillige kan noget andet end det etablerede system,” siger Trine Krab Nyby og fortsætter:

“Derfor er det en god idé at begynde med at stille sig selv spørgsmålet: Hvad betyder frivilligheden for vores målgruppe og den rådgivning, vi tilbyder hos os?”

Hvis man når frem til, at frivillige kan gøre en positiv forskel i rådgivningen af ens målgruppe, er det vigtigt dernæst at overveje, hvad der er vigtigt for at frivillige kan varetage rådgivningen af lige præcis den målgruppe, man ønsker at nå.

“Man skal tænke over, hvilke ønsker man har til rådgivernes faglige kompetencer. Det kan for eksempel være, man har ønsker om en særlig faglig profil og derfor stiller krav om, at ansøgere for eksempel skal have en børnefaglig eller sundhedsfaglig uddannelse, eller at de skal have praksiserfaring med at arbejde med målgruppen,” siger Trine Krab Nyby.

Men det er ifølge Trine Krab Nyby også vigtigt, at de personlige kvalifikationer matcher rådgivningsydelsen.

“Man skal være opmærksom på, at den her type rådgivningstilbud ofte tiltrækker frivillige, som selv har erfaringer med de pågældende problemstillinger. I peer to peer-rådgivninger er egne erfaringer et must, i andre typer rådgivningstilbud er det måske ikke hensigtsmæssigt. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at man er opmærksom på, at de frivillige, man rekrutterer, er robuste nok til at kunne varetage rådgivningen.”

Ifølge Marianne Rasmussen, som er chef for Børnetelefonen, er det desuden vigtigt at man er parat til at opsige en frivillig, hvis det viser sig ikke at være det rigtige match.

“Man skal turde sige farvel til en rådgiver, for nogle gange dur det bare ikke. Det kan være med det bedste hjerte, at man går til problemstillingen, men måske egner man sig bare ikke til jobbet – fuldstændig ligesom på en hvilken som helst anden arbejdsplads,” siger Marianne Rasmussen og nævner som eksempel, at man kan være nødt til at sige farvel til en rådgiver, der ikke kan indordne sig under retningslinjerne, eller som hele tiden kommer til at flytte fokus fra den sårbare i den anden ende af røret til sig selv.

Råd 2: Skræddersy grundige oplæringskurser og introduktionsforløb
Ifølge Trine Krab Nyby er det desuden vigtigt, at organisationen tilrettelægger grundige oplæringsforløb, hvor de frivillige rådgivere blandt andet bliver præsenteret for det faglige fundament, som rådgivningen arbejder ud fra.

“Man skal skræddersy et grundigt introduktionsforløb, hvor man introducerer de frivillige til målgruppen og deres særlige situation, og man skal oplære de frivillige i samtaleteknik og metoder,” siger Trine Krab Nyby og understreger, at det er vigtigt, at de frivillige ikke kun bliver klædt på med teoretisk viden, men også bliver oplært i rådgivningsfaglige metoder.

“De frivillige skal ikke bare introduceres for metoderne. De skal øves, og derfor er det en rigtig god idé at lave rollespil og øve rådgivningssituationer i praksis.”

Derudover er det ifølge Trine Krab Nyby en god idé at udarbejde en rådgivermanual, som kan være en slags opslagsværk, som de frivillige rådgivere kan slå op i og finde de forskellige procedurer, der er i rådgivningen – eksempelvis procedurer for, hvad de frivillige skal gøre, hvis de sidder med én i røret, som har akut brug for hjælp.

Hos Børnetelefonen er det et krav, at de frivillige rådgivere har en børnefaglig uddannelse, og de frivillige skal desuden igennem et todages kursus, inden de kan arbejde som rådgivere, og efterfølgende bliver de frivillige løbende opkvalificeret med kurser og efteruddannelse.

“Men det, at vi stiller høje krav til de frivillige, oplever jeg ikke som noget, der skræmmer dem væk. Snarere tværtimod,” siger Marianne Rasmussen.

Råd 3: Nedfæld, hvad jeres faglige og etiske tilgang er
For at sikre at de frivillige rådgivere yder rådgivning af høj og ensartet kvalitet, er det ifølge Trine Krab Nyby vigtigt, at organisationen skriver ned, hvad den fælles faglige tilgang er.

“Det er vigtigt, at der er en fælles og tidssvarende retning og tilgang, som udgør et fælles referencepunkt for alle. Det kan ofte blive implicit, hvilken faglighed der er ‘her hos os’ i en organisation. Det gode råd er, at det skal man have skrevet ned, så det ikke bliver vilkårligt, alt efter hvilken rådgiver der sidder der,” siger Trine Krab Nyby.

Beskrivelsen af den faglige tilgang skal man ifølge Trine Krab Nyby opfatte som et centralt dokument, der hele tiden skal holdes opdateret.

“Det er meget vigtigt, at man hele tiden udvikler og opdaterer dokumentet, fordi der kommer ny viden og nye metoder inden for feltet, og fordi ens målgruppe også kan udvikle sig over tid. Et tilbud kan for eksempel til at begynde med være henvendt til piger, og så dukker der pludselig også drenge op. Eller rådgivningen kan beskæftige sig med en type af mistrivsel, og så dukker der en ny variant op,” siger Trine Krab Nyby.

Derudover er det ifølge Trine Krab Nyby også en god idé at udarbejde et værdigrundlag, hvor rådgivningens grundlæggende værdier og etiske principper er nedfældet, og som er rettesnor for, hvordan man omgås hinanden og møder brugerne i rådgivningen.

For at sikre en høj faglig kvalitet anbefaler både Trine Krab Nyby og Marianne Rasmussen fra Børnetelefonen desuden, at man løbende lader brugerne evaluere rådgivningen.

“Vi evaluerer løbende. Vi spørger hele tiden børnene, hvordan de synes, rådgivningen var, og så tilpasser vi rådgivningen ud fra deres svar. Så børnene hjælper os til hele tiden at blive bedre,” siger Marianne Rasmussen.

Råd 4: Sørg for, at de frivillige rådgivere altid har adgang til sparring
Når man rådgiver sårbare grupper, er det et vilkår, at man ofte har svære rådgivningssamtaler. Derfor er det ifølge Trine Krab Nyby afgørende, at organisationen hele tiden og løbende støtter de frivillige rådgivere både på fælles faglige møder og med individuel sparring og støtte.

“Man skal sikre sig, at man har sat det i system, så man har fast supervision, men også mulighed for at sætte ind ad hoc, og så skal man altid sørge for, at de frivillige ved, hvem de kan kontakte efter en svær samtale. Man skal sørge for, at de altid har adgang til en faglig leder eller koordinator, som kan supervisere og sparre – også selvom den frivillige sidder på en sen vagt,” siger Trine Krab Nyby.

Derudover bør man ifølge Trine Krab Nyby give de frivillige rådgivere nogle værktøjer, så de er i stand til at sparre med hinanden og det ansatte fagpersonale uden at gå på kompromis med tavshedspligten. Derfor er det også vigtigt, at de frivillige rådgivere bliver oplært i, hvordan man som rådgiver sikrer, at brugernes anonymitet ikke brydes.

“Som rådgiver skal man hjælpe personen i den anden ende af røret eller bag skærmen med at passe på sin anonymitet, for eksempel ved at sige ‘stop, du er ved at sige så meget, at anonymiteten brydes’. Det kan lyde let, men er svært i praksis,” siger Trine Krab Nyby.

For at støtte de frivillige rådgivere og sikre, at deres behov for støtte i arbejdet bliver imødegået, har Børnetelefonen valgt at opsætte en postkasse til rådgiverne.

“Så kan de anonymt komme med forslag til, hvordan rådgivningen kan være anderledes. Det er kun mig, der åbner postkassen, så det er deres garanti for, at vi forholder os til det,” fortæller Marianne Rasmussen.

Råd 5: Systematiser, hvad der skal gøres, hvis der er brug for akut hjælp
De frivillige rådgivere vil med jævne mellemrum sidde i en svær situation, hvor de skal være i stand til at handle resolut og hurtigt, hvis personen i den anden ende af røret eksempelvis er selvmordstruet eller i overhængende livsfare.

“Man skal have nedskrevne procedurer for, hvordan de frivillige rådgivere skal reagere i akutte situationer. Det skal være meget tydeligt for de frivillige, hvad deres handlemuligheder er,” siger Trine Krab Nyby.

Nogle gange kan der gå lang tid imellem, at en frivillig har en samtale, der kræver akut handling, og derfor har den frivillige ikke nødvendigvis handlemulighederne helt præsent. Derfor anbefaler RådgivningsDanmark, at man udpeger en fastansat rådgivningskoordinator, som samler op på de tilfælde, hvor rådgiverne er nødt til at involvere myndighederne på den ene eller anden måde.

“Det kræver noget at kende systemet og de handlemuligheder, der er. Der kan jo være tale om, at man skal tage kontakt til kommunen, eller alarmcentralen, eller at man skal have overbevist en bruger om for eksempel at tage på hospitalet eller på Center for Seksuelle Overgreb. Det kan koordinatoren hjælpe med, og koordinatoren skal også være med til at vurdere, om den frivillige rådgiver har behov for supervision efter samtalen,” siger Trine Krab Nyby.

Hvis jeres organisation går med overvejelser om at starte et rådgivningstilbud, hvor frivillige tilbyder rådgivning til sårbare grupper, kan I her finde en tjekliste til, hvad man som minimum skal have styr på.

Source: 5 gode råd til frivilliges rådgivning af sårbare grupper – Altinget: civilsamfundets videnscenter